Anvendelse af det elektroniske valgsystem
Når du har logget ind i det elektroniske valgsystem, ses en oversigt over, hvad du har stemmeret (valgret) til.
Hvis man klikker på linket til højre for det enkelte delvalg, fremkommer en stemmeseddel med lister og kandidater.
Der kan afgives én stemme pr. delvalg. Stemmen afgives ved at sætte en prik med musen ud for den ønskede liste eller kandidat eller ud for kategorien blank.
Nogle valg er dog allerede afgjorte ved fredsvalg, og da kan du ikke stemme til valget. Det vil fremgå af oversigten, når du logger ind. Der afholdes heller ikke afstemning ved aflyste eller udskudte valg.
Når man har afgivet sin stemme ved et delvalg, kan det ikke gøres om. Det er dog muligt at stemme ved et eller flere delvalg, logge af og siden vende tilbage til afstemningssystemet og stemme færdigt.
Hvis en stemmeseddel viser valgret til et forkert delvalg eller indeholder forkerte kandidater i forhold til din valggruppe eller det pågældende organ, skal du straks henvende dig til valgsupport: valgsupport@aau.dk eller tlf. 9940 2441.
Sikkerhed i forbindelse med elektroniske afstemninger
En elektronisk afstemning er lige så personlig og hemmelig som et almindeligt valgbordsvalg.
Det registreres ingen steder i systemet, hvor en vælger placerer sin stemme. Ved mistanke om misbrug vil det dog være muligt for den systemansvarlige at undersøge, om en vælger har afgivet stemme.